Høringssvar i forbindelse med forslag om ophævelse af forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer

Haraldsgade 53
2100 København Ø
Sendt til: nst@nst.dk

26. oktober 2015

Høringssvar i forbindelse med forslag om ophævelse af forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer. Journalnummer: NST-4100-00040

Naturbeskyttelse.dk afgiver hermed svar til forslag om Lov om ændring af lov nr. 179 af 24. februar 2015 om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse, konkret forslaget om ophævelse af forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer.

Naturbeskyttelse.dk er stærk modstander af at ophæve forbuddet mod gødskning og sprøjtning på §3 arealer, og ønsker, at miljø- og fødevareministeren trækker lovforslaget tilbage.

Den lov, der påtænkes afskaffet, havde bl.a. til formål at sikre en række beskyttede naturområder bedre vilkår, og er således en del af indsatsen for at standse tilbagegangen af biologisk mangfoldighed i det åben land. Naturbeskyttelse.dk mener, det er bydende nødvendigt, at der leveres en seriøs indsats for at forbedre tilstanden af Danmarks beskyttede naturtyper, så de kan opnå en gunstig bevaringsstatus til gavn for sjældne og sårbare arter. De nuværende muligheder for i en vis udstrækning at fortsætte gødskning, sprøjtning og omlægning modvirker en gunstig naturudvikling. Naturbeskyttelse.dk har gentagende gange afsløret og påpeget, hvordan naturbeskyttelsesloven ikke overholdes på de af §3 beskyttede naturtyper. Ensartede regler for alle §3 arealer vil både for lodsejere og myndigheder være lettere at administrere. Derfor finder Naturbeskyttelse.dk det dybt ærgerligt, at den kommende forbedring af vilkår for §3 natur med dette lovforslag bortfalder.

I bemærkningerne til udkastet til lovforslaget motiveres lovforslaget med udgangspunkt i regeringens fødevare- og landbrugspakke og den såkaldte 16-punktsplan, hvori der fremsættes løfte om: ”I en tid, hvor erhvervet er presset økonomisk, vil regeringen sikre, at erhvervet ikke pålægges nye økonomiske byrder”. Hvis dette løfte skal tolkes bogstavligt, går natur- og miljøområdet en sort tid i møde. For selvom landbrugserhvervet prøver at fornægte det, ligger der en lang række opgaver inden for natur-og miljøområdet de kommende år, hvor også landbruget skal bidrage. Og Naturbeskyttelse.dk har en forventning om, at princippet med, at forureneren betaler, stadig tages seriøst i Danmark.

For at indgå i en konstruktiv dialog med miljø- og fødevareministeren vil Naturbeskyttelse.dk fremsætte en række forslag, som kan ses som en mellemvej, hvor både landbrugserhvervet og naturen tilgodeses. I stedet for et generelt forbud mod gødskning af §3 arealer kunne man blot fjerne forbuddet for kulturenge, men fastholde det for alle andre naturtyper omfattet af §3 beskyttelsen. Naturbeskyttelse.dk mener, at et forbud mod sprøjtning er nødvendigt på alle §3 beskyttede arealer.

Alternativt forslag til kompromis ift. gødning i § 3-natur:

• Forbud mod gødskning skal ikke gælde for enge registreret som kultureng. Kulturenge bør derfor have en selvstændig farvemarkering på miljøportalen, hvor farven pt. er den samme, uanset om det er en natur- eller kultureng. Det er i dag i en vis udstrækning op til landmanden selv at vurdere, om der er tale om en biologisk og historisk natur- eller kultureng, hvilket ikke er særlig hensigtsmæssigt, da en sådan vurdering kræver biologisk indsigt. Kulturenge er kendetegnet ved, at de kan omlægges med 8 -10 års mellemrum og gødskes, og dette adskiller dem fra de andre beskyttede naturtyper. Drift af et §3 areal som kultureng bør først kunne finde sted efter en myndighedsvurdering. Se punkt 3 vedrørende alle andre §3 arealer.

• Forbud mod jordbehandling på kulturenge og alle andre naturbeskyttede arealer. Ved at føje jordbehandling til som et forbud for kulturenge vil reglerne med hensyn til jordbehandling være ens for alle §3 arealer. Der vil ikke opstå tvivl om, hvorvidt der er et forbud mod opdyrkning, uanset om det er kulturenge eller ej. Dette vil lette administrationsbyrden og gøre reglerne lettere at gennemskue. At et §3 areal ikke jordbehandles er lige så vigtigt for biodiversiteten, som at der ikke gødskes og sprøjtes. Et stop for jordbehandling vil ikke mindst være til stor gavn for de fugle, som ruger på jorden.

• Ændring af begrebet hidtidig drift. I dag er det som bekendt muligt at fortsætte hidtidig drift på en række §3 arealer, men dette er dog kilde til mange konflikter, da myndighederne ofte har en noget anden opfattelse af, hvad hidtidig drift er end lodsejeren. Derfor bør hidtidig drift ændres til en konkret beskrivelse af aktiviteter, som ikke er i strid med bevarelse af naturværdier, fx afgræsning, høslæt og naturpleje, og en beskrivelse af aktiviteter, som er uforenelige med bevarelse af naturværdier, fx jordbehandling, gødskning, sprøjtning og tilplantning. Med ændringerne vil det for lodsejeren være langt lettere at administrere, da vilkårene for, hvad man må og ikke må, er klart defineret.

Fordelen ved ovenstående forslag er, at de kun i meget begrænset omfang vil påvirke harmonikravet, da hovedparten af de §3 arealer, som i dag må gødskes lovligt, er kulturenge. Dermed vil “udgiften” for landbruget reduceres betragteligt i forhold til nuværende forslag.

Det fulde forslag kan ses på Naturbeskyttelse.dk’s hjemmeside via dette link.

For ydermere at imødekomme både et økonomisk presset erhverv og naturen kan det overvejes at fritage arealer, der indgår i beskyttelsen af Danmarks natur, for jordskatter. Vi kender ordningen fra fredede bygninger, som kan fritages for grundskyld. På den måde lettes byrden for de lodsejere og landmænd, som har meget natur.

Afslutningsvis skal behovet for en effektiv og præventiv beskyttelse af de ofte uerstattelige naturværdier understreges. De seneste års §3 eftersyn, som Naturstyrelsen har foretaget, vidner om mange tusinde ødelagt områder. Alene i Ålborg og Varde kommune er der sammenlagt tale om 1200 mulige overtrædelser af lovgivningen, og det må forventes, at der kan føjes tusindvis af arealer til på landsplan. Ødelæggelsen af natur er altså en reel trussel mod Danmarks natur og bestræbelsen på at stoppe tabet af biodiversitet inden 2020, som regeringen har forpligtet sig til.

Naturbeskyttelse.dk noterer, at miljø- og fødevareministeren vil fremlægge planer for, hvordan vandområdeplanerne for 2015-2021 kan håndtere næringsstofpåvirkningen af vandmiljøet. Men det står ikke klart, hvordan regeringen vil sikre, at den danskes natur ikke forværres, herunder hvordan regeringen lever op til internationale forpligtigelser i bl.a. habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet. Ydermere er det ikke belyst, hvordan regeringen vil kompensere de negative konsekvenser, lovforslaget vil have for den biologiske mangfoldighed.